Om mig

Hele mit liv har jeg arbejdet i snitfladen mellem teknologi, innovation og strategi. Baggrund som cand.polit., med yderligere uddannelse i strategi og teknologi og en lang erfaring som konsulent, it-arkitekt, evangelist, storyteller på en lang række teknologiområder.

Jeg er pi-shaped: Er generalist, men har også række områder med dyb kompetence og erfaring.

Dels er min hjemmebane management consulting og jeg har været omkring den klassiske – og hårde skoling – som teknologi-, strategikonsulent og leder med alt hvad hører, herunder kompetercer udi alt fra workshop-facilitering, innovationsledelse til teknisk arkitektur. Men også en dyb forståelse for teknologi og ekspertstatus på en del teknologiområder.

Men jeg er også et kreativt individ. Tænker i kreative løsninger og skæve vinkler og har det fint i rollen som fotograf, musiker, foodie, grafiker, forfatter, cykelmekaniker, gartner og andre domæner uden for de umiddelbare i tech-verdenen.

Kombinationen af de to medfører interesse og et iboende behov for at arbejde med innovation.  Derfor befinder jeg mig oftest i krydsfelter hvor ideerne skabes, men hvor der er behov for at etablere en forståelse som går langt ud over det afgrænsede faglige domæne.

Det har ført mig vidt omkring og jeg har arbejdet med så forskelligartede felter som smart cities, produktudvikling, digitale strategier, sporbarhed, kunstig intelligens og meget mere. Oftest som den,  som både forsøger at rumme kompleksiteten men samtidig at kan skære ind til det væsentlige og skabe en konkret løsning.

Baseret mange års erfaring fra teknologi, kreativitet og innovation, har det været et naturligt skridt at interessere mig for menneskelige og etiske aspekter af udviklingen. Det har ledt til en del initiativer, herunder grundlæggelsen af Fremvirke og Nordic Bildung, for at iværksætte en diskussion af de etiske og menneskelige aspekter af teknologi. Men også at jeg de seneste år i IBM havde rollen som AI-Etisk Ombudsmand med ansvar for at rejse den teknologietiske debat, både i, og uden for, organisationen.

En livslang interesse for mad og fødevarer og en passion om at skabe et bedre fødebaresystem fik mig til, sammen med min hustru Birgitte Escherich, at grundlægge Muldiverset – et initiativ som skaber forbindelse til naturen, en forståelse for fødevarer, økologi og biodynamik og blandt andet er manifesteret i en restaurant med top-anmeldelser. Og selvom vi taler om et noget andet fagområde end teknologi, mestrer Muldiverset faktisk at gøre alt det, som jeg har arbejdet på i mine aktiviteter som teknologietiker: At skabe sammenhæng, fællesskab, holistisk forståelse og en dyb følelse af, hvad det er at være menneske. Allesammen kompetencer som vi har brug for i en verden, hvor digitaliseringen tager over.

Og hvad kan man så bruge det til? Læs mere under Rådgivning og Foredrag.

Projekter & initiativer

Digitaliseringsstrategi for den danske vandsektor
Udvikling af strategi for udnyttelse af ny teknolgi samt forslag til forbedrede styringsmodeller i danske vandværker.

Muldiverset
Et oplysnings og dannelsesinitiativ i form af etablering af akademi for naturkundskab, fødevarehandel og restaurant – vurderet af kunder til at være blandt top 20 af alle restauranter på Sydsjælland.

Fremtidsstudie for forsikring
Studie i hvordan teknologi vil påvirke forsikring i 2030 for et af europas største forsikringsselskaber.

Facility Management-organisation
IoT strategi, arkitektur og innovationsforløb for international FM-leverandør

Blockchain-strategi
Innovationsprojekt og blockchainevaluering for skandinavisk retailvirksomhed

Intelligente energisystemer
Innovationsprojekt omkring energioptimering ved hjælp af IoT, AI og blockchain-teknologier

Kognitive bygninger
Arkitektur og infrastruktur for opbygning af kognitive bygninger. Flere kunder.

Europæisk grøn sektor
Arkitektur, udvikling og implementering af løsning til håndtering af transportinfrastruktur på tværs af 22 lande i Vesteuropa.

Roadpricing
Arkitektur på nationale roadpricing-løsninger, herunder betalingsring i København og HGV-roadpricing

Smart city
Forskellige innovationsprojekter, herunder intelligent infrastruktur, energisystemer, kognitive bygninger

Andre aktiviteter

Advisory Boards
Er, eller har været medlem af en række advisory boards, herunder Justitia, D-Mærket, CBS Digital Management, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Learning Mission

Bestyrelser
Tidligere Fremvirke (formand og medlem), Nordic Bildung, MadMarked

Danish Digital Awards
Medlem af jury og bedømmelsesudvalg i kategorien Public Sector & Government

Undervisning
Har undervist og holdt gæsteforelæsninger på AAU, ITU, KU, RUC 

 

2020

Bestyrelsesmedlem, Teknoetik.org
Tænketanken TeknoEtik arbejder for at øge bevidstheden om de etiske problemstillinger, som nye, avancerede teknologier ustandselig rejser, såvel i forsknings- og udviklingsfasen som ved teknologiernes implementering og anvendelse.

2020-

Direktør & digitaliseringsrådgiver, Escherich.biz
Rådgivning omkring digitalisering, etik, teknologi, herunder foredrag, uddannelse, digital- og analog dannelse.

2019-

Medgrundlægger & køkkenchef, Muldiverset
Naturkoblingsinitiativet Muldiverset arbejder på at skabe menneskelig sammenhæng i en kompleks verden gennem måltidet, fødevarer og en holistisk forståelse af vigtigheden af et bæredygtigt fødevaresystem.

2019-21

AI-Etisk Ombudsmand & Innovationsarkitekt, IBM DK
Fokus på at arbejde i gråzonen mellem teknologi og mennesker for at få medarbejdere, ledere og kunder til at forstå teknologietiske problemstillinger. 

2018-21

Faculty Member, SingularityU Nordic
Medlem af lærerstaben med fokus på IoT, Smart Cities og Big Data. Certificeret TED-style taler. 

2018-20

Medgrundlægger og bestyrelsesmedlem, Fremvirke
Folkeoplysningseksperimentariet Fremvirke arbejder på at fremme menneskelig dannelse og forståelse i en verden præget af teknologidrevne dynamikker, demokratiforfald og udfordringer med bæredygtighed.

2018-20

Medgrundlægger og bestyrelsesmedlem, Nordic Bildung
Tænketanken Nordic Bildung kombinerer fremtidsforskning med skandinavisk højskoletradition for at øge dannelsen i befolkningen.

2017-19

Executive Innovation Architect, IBM DK
Teknologidreven innovation, kreative processer, produkt- og serviceudvikling samt teknologistrategi.

2016-17

IoT Innovation Architect, IBM Watson IoT Europe
Arbejde som ekspert, teknologistrateg og enterprisearkitekt med det formål at hjælpe kunder og partnere til at forstå og udnytte forretningsmæssige muligheder i Internet of Things.

2015-16

Nordic IoT Innovation Architect, IBM Nordic
Strategi, innovation og løsningsarkitektur omkring stor-skala IoT-projekter med Skandinavien som arbejdsområde.

2016-19

Medgrundlægger, Danmark 5.0
En tænkehandletank med formål at rejse diskussionen af, hvordan Danmark vil se ud i en fremtid domineret af automatisering, kunstig intelligens, robotter, kognitive systemer og andre eksponentielle teknologier. Formålet var at skabe en tværfaglig diskussion i en større diversitet end den typiske teknologidebat.

2013-14

Executive Innovation Architect, Pan-European CTO Team, IBM
Del af det europæiske Chief Technology Officer-team med fokus på at skabe teknologidreven innovation til kunder i offentlig sektor. 

2008-13

Executive Innovation Architect, IBM
Teknologistrateg, evangelist, innovationsrådgiver og løsningsarkitekt på en række teknologiområder, herunder IoT, RFID, mobility og analytics.

2003-07

Executive Partner, IBM Nordic
Partner, en del af den nordiske ledelse og ansvarlig for en lang række stor-skala-projekter, typisk med høj innovationgrad og brug af ny teknologi. Nordisk leder af systemintegrationsorganisationen i financial services-industrien.

2001-03

Equity Partner, PwC Consulting
Leder af Application Technologies in Northern Business Unit, et team på ca. 250 konsulenter specialiseret i integration, systemudvikling og -implementering. Sideløbende udførende konsulent med fokus på IT-strategi, -arkitektur og knowledge management. 

2000

Diplomuddannelse, Scandinavian International Management Institute
Managing ICT Software & Services Strategically – om strategisk tænkning og innovation i tech-industrien.

1999-02

Director, PwC Consulting
Leder af eSolutions, PwCC’s samlede kompetence omkring teknologi og systemintegration. Ca. 50 konsulenter.

1994-99

Principal Consultant, PwC Consulting
Konsulent med fokus på teknologi og leder af IT/SI PwCC’s ekspertise omkring teknologi. 

1991-94

Leder, IT-strategi & operations, Unibørs [Nordea] Securities
Ansvarlig for IT-strategi og -programledelse i DK’s største børsmæglerselskab. Leder af driftsorganisationen. 

1991

Cand.polit., Københavns universitet
Hovedopgave omkring aktieavalueringsmodeller ved hjælp af neurale netværk