Dilemmaspil

En af de bedste og sjoveste måder at lære noget om sammenhænge mellem etik, teknologi, samfund og dannelse

Dilemmaspil er en af de mest effektive måder at få mennesker til at forstå etiske og moralske konsekvenser af teknologi.

Siden 2018 har jeg gennemført etiske dilemmaspil for mere end 5.000 ledere og medarbejdere i dansk og udenlandsk erhvervsliv. Typisk er dilemmaspillene kombineret foredrag som introducerer deltagerne for en række teknologier, brugsscenarier og etiske aspekter som på forskellig vis er udfordrende og kræver tænkning som går ud over gængs proces- og regelsætning i organisationer. I mange tilfælde kombineres dilemmaspil med egentlig uddannelse og workshops hvor der fokuseres på organisationens egne problemstillinger.

Dilemmaspillene bygger på et bredt tankesæt som involverer dannelsesaspekter, humanistisk tænkning, højskoletraditioner og naturligvis en rejse ned i teknologier og konsekvenser. En væsentlig dimension er dialog mellem deltagerne og processen indeholder adskillige samtale-, diskussions- og debatstartere som engagerer publikum.

Jeg trækker på et større arkiv af teknologietiske dilemmaer som kan tilpasses til situationen og udover de gængse teknologietiske problemstillinge kan dilemmaspilles også vinkles mod eksempelvis ledelse, bæredygtighed eller dilemmaer i offentlig administration.

Målet er, at få deltagerne til at udvikle en grundlæggende dannelse og forståelse for teknologietiske problemstillinger. Da etik handler om situationer hvor der ikke er klare svar og regler, men hvor der skal bruges reflektion, diskussion og mediation, har dilemmaspillet en ganske bevidsthedsudvidende effekt.

Og husk, at teknologietik kun sjældent handler om teknologi, men i stedet om, hvordan mennesker udnytter selvsamme. Derfor er teknologien i realiteten sekundær, mens forståelsen af intensioner, bevæggrunde og meneskelig etik er af større vigtighed. Det er jo mennesker som bruger teknologi til at udføre en menneskelig ambition.

Grundlæggende lærer dilemmaspillet derfor den enkelte medarbejder og leder hvordan man skal agere, analysere eller reflektere i situationer som:

  • Vi møder en problemstilling hvortil der ikke findes et enkelt (moralsk bestemt) svar
  • Vi befinder os i en afvejning mellem godt og ondt
  • Vi ved at gøre noget godt for fællesskabet, kommer til at skade andre
  • Vi oplever en konflikt mellem fællesskabets og den enkeltes mål og ønsker
  • Vi accelererer dødssynderne, f.eks. grådighed
  • Vi ikke evner at forstå/rumme overvågningskapitalismen dens konsekvenser
  • Vi ikke har erfaring/dannelse til at håndtere nye teknologier
  • Vi er i konflikt med andre mål, f.eks. Verdensmål, generel etik, miljø
  • Vi bryder med gængs etik, f.eks. privatlivets fred
  • Vi forstår ikke til fulde konsekvenserne af den teknologi vi implementerer
  • Vi forstår ikke at teknologien er umoden
  • Vi forstår ikke at mennesker er mere avancerede end computere
  • Vi tror på alt hvad techgiganten/organisationen/sælgeren siger
  • Vi tror vi gør noget godt, men gør i realiteten en bjørnetjeneste

Kontakt mig for at høre mere.

Etik-session på IBM Think 19-konferencen. Der blev bl.a. sunget fællessang (“Du må få min Twitter-konto når jeg dør“) i DR’s koncertsal.

ATEA IT EXPO 22, sept.-okt. 2022.
Præsentation og dilemmaspil på ATEA’s store årlige konference, afholdt i hhv. Aarhus og Ballerup

Morgenmøde hos Lederne, januar 2020.
Skip til 27:00 for at se præsentationen og selve dilemmaspillet starter ved 50:00.

Sessionen “Tech & Sustainability: Trick-or-Treat?” på Internet Week, maj 2021. Præsentation og dilemmaspil starter ved 1:20.