Overvågningsdata er ikke entydige. De kan bruges til kontrol, der skaber utryghed, men de kan også bruges til at spore problemer og skabe forbedringer.

Denne bog handler om den overordnede udvikling i forhold til overvågning på arbejdspladsen, om regelsæt, praktiske erfaringer og om nogle af de dilemmaer, der følger med udviklingen. Den fortæller om den teknologiske udvikling, der er i fuld sving. Tænk blot på, hvordan frygten for terror for mindre end 25 år siden fik os til at omfavne overvågningskameraer. Og tænk på. hvordan coronaen med ét forvandlede vores arbejdspladser, der i stor stil flyttede hjem i privaten, hvor nogle arbejdsgivere lod overvågning følge med. Grænserne mellem arbejde og privatliv blev mere slørede, og den udvikling er fortsat, i takt med hybridarbejde mellem arbejdsplads og hjem er blevet mere udbredt.

Bogen bør læses af både lønmodtagere og arbejdsgivere. Formålet er ikke at fortælle, hvad de skal mene, for overvågning rummer en masse etiske dilemmaer, men snarere at påpege, hvad de bør tale og mene noget om.

Med bidrag af Michael Jarlner, Kim Escherich, Marc Schuilenburg, Majsa Storbeck, Martijn Wessels, Naja Holten Møller, Lisbeth Knudsen, Helene Friis Ratner, Lars Bo Andersen, Emilie Loiborg og Christina J. Colclough.

Bedrebeslutninger, større indsigt, mere effektiv sagsbehandling, lavere omkostninger, gladere borgere. Det burde være konsekvenser af den omsiggribende digitalisering af offentlig sagsbehandling som vi ser for øjeblikket – primært drevet af investeringer i kunstig intelligens.

Men går vi for langt? Eller for hurtigt frem? Og kan vi gøre skade på grundlæggende værdier og rettigheder hvis ikke vi passer på?

Denne bog rejser debatten om en digitalisering, der allerede har slået nogle alarmerende skæverter.

Men den handler også om en offentlig sektor, der med sine prædiktive modeller og ønske om at løse problemer, inden de overhovedet er opstået, frister grænsen mellem velfærd og overvågning.

Og om en offentlig sektor, der nu ikke bare betragter sine borgere som individer, men også måler dem i forhold til hinanden. Vi taler om en snigende revolution af forholdet mellem stat og borger.

Så hvad gør politikere, embedsfolk og borgere? Hvordan bygger vi en forståelsesramme, så offentlige ledere bedre kan tage beslutninger, når begreber som automatisering og prædiktive algoritmer rammer.

Og hvordan skal vi tænke, når vi bliver lovet bedre, billigere og mere borgervenlig sagsbehandling, men til gengæld på bekostning af den menneskelige intuition som måske forsvinder med sagsbehandleren af kød og blod.

Bogen giver en række perspektiver og eksempler på situationer hvor vi skal være specielt påpasselige og åbner for diskussionen af, hvordan den offentlige sektor bør navigere i en verden af algoritmiske fristelser.

Med bidrag af Michael Jarlner, Kim Escherich, Birgitte Arent Eiriksson, Helene Friis Ratner, Marya Akhtar, Mikkel Flyverbom, Frederik Schade, Hanne Motzfeldt, Klavs Birkholm